Præsentation


Synne Kristine Eriksen er født i 1977 i Tommerup på Fyn. En opvækst på Fyn er ikke særlig fantasy-agtig. Men når man skriver, eller læser, kan man jo rejse hvorhen man vil! I De Tre Tyste lyser markerne op i ukrudtsfarver, det suser og knager i træerne, der er langild og magiske klokker, det hvisker hemmeligt fra lyrehullet, og en dreng må rejse igennem en dyster verden for at finde noget dyrebart, som er blevet taget fra ham.
De Tre Tyste er inspireret af germansk jernalder og den der ubestemte længsel, som alle der elsker fantasy kender: Længslen efter en anden verden, en der er større, smukkere, mere spændende – bare mere end den, vi lever i til hverdag.
 

Se også forfatterens hjemmeside: http://synnekristineeriksen.com/