Præsentation


Sidsel Katrine Slej bor i Århus sammen med sin mand og to små piger. Hun elsker at dagdrømme og finde på historier. En dag fandt hun ud af, at hun også elskede at skrive. Det blev til romanen Sanddrømmeren, der udkom i 2013. Sanddrømmeren fik selskab af opfølgeren Runemagikeren i 2015 og i 2016 blev trilogien komplet med udgivelsen af Valkyrien. En fantasyserie, der tager udgangspunkt i den nordiske mytologi. 

Sidsel skriver bøger til børn og unge ud fra sin kærlighed til fantasy kombineret med sin store interesse for historie, folklore og ikke mindst den nordiske mytologi. 

Sidsel har en kandidatgrad i historie og multimedier fra Århus Universitet og arbejder freelance med grafisk tilrettelæggelse og som forfatter.