Præsentation


Elvere, magi, kærlighed og et fremmed, magisk land - dette er blot få af de elementer, der bliver sluppet løs i Julies anmelderroste debut.

Julie M. Day (f. 1988) debuterede i august 2017 med første del af fantasy-trilogien: Grænsen til Trafallas - Den halves arv. Kærligheden til fantasygenren opstod, da hun som barn læste den allerførste Harry Potter bog, bagefter var der ingen vej tilbage.
Udover at skrive har Julie også gået på højskoler, hvor musik, sang og skuespil var på dagsordenen, og hun mener selv, at dette har givet både inspiration og mod til at fortsætte med det kreative.

Anden del i serien Grænsen til Trafallas, Skyggen fra Nord, udkom 15. juni 2018.

Se også forfatterens hjemmeside: http://juliemday.dk/