Markedspladsen

Velkommen på Markedspladsen.

Oversigtskort over Markedspladsen kan hentes som pdf her. Der tages forbehold for ændringer.

Planlægningen af markedspladsen i 2021 er igang, men indtil videre er det kun standholdere og aktiviteter fra festivalen i 2019, som er tilgængelig på hjemmesiden. 

Kom forbi vores stand, og træd ind i æblets fantastiske verden. Vi byder på friske æbler og kandiserede sukkeræbler med forskelligt farvestrålende pynt. Prøv også vores skønne æbleringe som består af æbler skåret i skiver, vendt i dej, stegt sprøde og gyldne og derefter rullet i kanelsukker. Det bliver en fest af farver og dejlige smagsoplevelser.


Hos Mjødladen kan du købe kvalitetsmjød brygget på traditionel dansk honning. Vi har mere end 11 års erfaring med brygning af mjød. Vi sælger også skind.
Kig forbi, og hør mere.


Vi er en lille familiegruppe kaldet Gimlegaard. Hos os kan du f.eks. filte og lege forskellige gamle lege. Vi er også gode for en lille røverhistorie eller to og vi har et fint udvalg af forskellige varer i træ, læder og metal.
Mød os på Markedspladsen. Vi glæder os til at se dig.


I et af markedspladsens største telte mødes man af en meget autentisk Middelalderstemning. Her holder Middelalderforeningen Coetus Runa til. Teltet rummer både en stenbod og en pandekagebod.
I stenboden vil du møde en flok kloge koner, der kan fortælle om sten og krystallers anvendelse i Middelalderen. Du kan finde engle, penduler, healerstave og andet magisk. Det siges at sten og krystaller har healende effekt på krop og sjæl. Du behøver ikke at tro på sten og krystallers virkning - de virker alligevel, siger de!
I boden er der også salg af de lækreste pandekager til den søde tand, og de plejer at virke.
Se mere på deres hjemmeside www.coetus-runa.dk


Hos Krydderurtehaven kan du møde den kloge kone, Mona, som fortæller, hvordan man har brugt planter og urter op gennem tiden, både i folkemedicinen og i køkkenet. Hun medbringer planter og tørrede urter samt produkter fremstillet ud fra gamle opskrifter fra især middelalderen. 


På Markedspladsen kan I møde Maximus Heratikus. Han er omvandrende handelsmand, og gøgler af profession, og har optrådt i Danmark i 24 år. 
Maximus laver gøgl af den gamle skole, og underholder publikum med sine sandfærdige løgnehistorier. Og hans ildshow skruer varmen i vejret, hvad enten september er kold eller varm.


Besøg Dragon Inn på markedspladsen! Her serverer KFUM-spejderne fra Esbjerg V wraps og eventyrgryde. Du kan også få lidt til at stille tørsten, eller lave noget lækkert på deres bål.


Friggs Fruerstue består af Katrine og Marianne. I vores bod kan du se Katrines flotte håndlavede kroner og hovedpryd. I boden findes også et væld af unikke genstande som kan bruges til live rollespil eller bare til fantasy entusiasten, som kan lide smukke gamle ting. Marianne og Katrine syr også rollespil/fantasy tøj ud fra principperne om upcykling, så alle tøjdele er unikke. Kom og bliv inspireret!


Hos Uglernes Verden på Markedspladsen vil man kunne komme og få al den uglesnak man ønsker. 
Vi fortæller om ugler og besvarer spørgsmål hele dagen, og gæsterne kan komme helt tæt på uglerne og tage billeder af dem. Uglerne er alle ganske tamme og kan håndteres af store som små. 
Se mere på www.uglernesverden.dk.


Mød Hikam, Esbjerg Middelalderforenings historiske fægteskole, på Markedspladsen, hvor elever fra Hikam fortæller og viser hvad den historiske fægtning er og kan.
I vores lejr kan man se hvordan både det oprindelige udstyr så ud, og se, hvad det er eleverne i kampskolen træner med i dag.


Hrafnir er en rollespilsgruppe, der kommer fra landet Rikervid. Rikervid består af et kludetæppe af jarldømmer, nogle er kun en samling af et par fatige landsbyer mens andre strækker sig over rige landområder og rige købstæder. Ud over mennesker kan man finde andre væsner og små folk, f.eks elverfolket , tomter, jætter, orker og iskæmper. 
I vil i weekenden bl.a. kunne møde en alkymist, healer og få muligheden på at smagt lidt lækkert mad. 
Der vil også fremvises div. håndarbejde.


Fra de fjerneste kroge af jætternes land, Udgaard, har jeg kæmpet mod jætter, trolde og navnløse væsner for at kunne præsentere jer for smykker, som vil få enhver til at føle sig hjemme i en tid, hvor en spade var noget man gravede med og sværdet var loven. Udgaard Handel er en lille bod, som sælger smykker fra og inspireret af vikingetiden. Kom forbi os og få et kig og en snak til Fantasyfestivalen.

Se mere på https://www.udgaardhandel.dk/. 


Tinstøberen og den kloge kone

Hos tinstøberen finder du genskabte amuletter, pilgrimsmærker, knapper, spænder og meget mere. I værkstedet kan du se hele processen, fra formen skæres i fedtsten til det støbte files, tilpasses, og sættes på din dragt. Har du lyst kan du selv støbe en amulet eller et pilgrimsmærke.

Hos den kloge kone finder du urter, olier, runer og gode råd.


Karamelmanden og hans karamelkone glæder sig til igen i år at deltage på Fantasy Festivalen.

I år kommer vi med vores farverige og funklende karamelslikkepinde og fantasifulde karamelæbler. Lune og velsmagende churro bites, varm chokolade med flødeskum og Karamelmesterens hjemmelavede chokoladesirup.  Og sidst, men ikke mindst, Karamelmesterens seneste NYHED - karamelliserede peanuts.

Vi ser frem til at møde jer i Karamelmesterens søde univers.


The Bead Family sælger perler og smykker, skind og salver. Vi formidler strikning af ringbrynje, urtekunst og garvning.