Præsentation

Sissel Moody er født i 1990, og debuterede som forfatter i 2017. Hun begyndte at skrive som 12-årig, og hendes debutbog, Den Magiske Sten, fik sin spæde begyndelse, da Sissel var 14 år. Der gik dog en del år, før bogen fandt sin endelig form, og den udkom første gang i 2017. I 2019 genudkom den på Sissels eget forlag, Forlaget Klippe. Ved siden af livet som forfatter og forlagsejer er Sissel førtidspensionist og mor på fuld tid.

 

Læs mere om Sissel på hendes hjemmeside.

 

Kom og hør Sissel Moody i samtale med Eva Lucia, (redaktør på Sissels bøger). Hør om fantasytrilogien, Forbandelsen over Laitana, tankerne bag bøgerne, og hvordan Sissel som teenager brugte skrivningen til at redde sig ud af mobning og dårligt selvværd. Da Sissel som 19-årig blev indlagt på en psykiatrisk afdeling med voldsomme psykoser, holdte skrivningen og historierne i Laitana hende fast til livet. Så længe hun skrev, var der noget at leve for.

Første bind, Den Magiske Sten, udkom tidligere i år. Andet bind i trilogien, Undergrundens Mysterier, udkommer til festivalen. Stil dit eget spørgsmål til Sissel. Det bedste spørgsmål vinder en bog.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies