Velkommen til Kunstnerhjørnet

I Riddersalen kan du besøge Kunstnerhjørnet. Her har du en unik mulighed for at se illustratorer og kunstnere arbejde, købe deres værker og få en snak. Der er også mulighed for at sætte sig og tegne selv ved de opstillede borde.

Der er lukket for standbooking for 2019.

 

BRETH DESIGN - Bogcovers og merchandise


Mette Breth er freelance digital illustrator med speciale i at skabe eventyrlige bogomslag.

Hun står blandt andet bag forsiderne til Malene Sølvstens Ravnenes hvisken, Sidsel Sander Mittets MORIKA univers og Charlotte Fischers Sjælevandrer. Mettes illustrationer er primært en blanding af fotomanipulationer og digital kunst, som hun skaber i Adobe Photoshop.

Mette tager i år også en helt ny kollektion med af hendes eftertragtede bogposer/booksleeves, som kan købes på hendes stand. Men det er først til mølle!

 

 

Helena’s Curiosités Magiques v. Helena Søe, kreativ multikunstner.

 

Det kreative er for mig en legeplads.

Jeg har skabt Helena’s Curiosités Magiques, som skal ses som en samling af alle de magiske interesser for kreativiteten, jeg udforsker. Kreativiteten betyder utrolig meget i min hverdag, da det, jeg laver, spreder sig over ting fra foto over tryllestave til kostumer, malerier og smykker plus meget andet.

På min stand kan du finde en vifte af de ting, jeg arbejder med i mit kreative værksted.

 

 

Stinna Danger Illustration

 

Stinna Danger - eller beesnitch - er en 21-årig illustrator fra Fantasyfestivalens hjemby, Esbjerg. Hun debuterede sidste år i Linette Harpsøes roman, Forfædrenes Talisman, som er første bind i Skæbneløs-trilogien, hvoraf andet bind udkommer på festivalen i år. Sidste år gik Stinna også på Tegneakademiets kursus i klassisk tegning hos The Animation Workshop i Viborg. Hun holder af at tegne fine havfruer lige så meget som onde drager, og henter inspiration fra litteratur, film og videospil - til tider også en syret drøm eller to. Ved Stinnas stand kan du købe kunsttryk og få dig en snak om alt fra tuschtegninger til seneste patch i World of Warcraft. 

 

 

Mia Østergaard

 

Jeg har tegnet så langt tilbage jeg kan huske, og har altid være fascineret af kunst og andre kunstformer, f.eks. litteratur.

Jeg har lige solgt mit første maleri (akryl), og jeg har allerede modtaget flere bestillinger.

Jeg maler for det meste surrealisme, med elementer fra rummet naturen. Jeg maler for det meste i akryl og akvarel, og så skitserer jeg selvfølgelig i grafit.

 

 

Rasmus Wichmann

 

Rasmus Wichmann er en populær formidler med baggrund i museumsverdenen. Hans mange foredrag balancerer altid på kanten af historien og fantasien. Ud over at være fagnørd, så er han sprunget ud som forfatter med fantasy-romanen Enkemagerne, og som spildesigner med figurspillet Dread Streets, der får en eksklusiv fremvisning på festivalen.

 

 

Sif Rose Thaysen

 

Sif Rose Thaysen er forfatter og illustrator med base i København. Hun producerer postkort og prints med motiver, som er inspireret af fantasy genren, dens univers og elementer. Til dagligt sælger hun via sin Etsy-butik, River of Words Prints.

 

 

Ravica Art v. Luise Ravica Eriksen

 

Om mit arbejde: 

Jeg holder ofte af at mixe digitale og traditionelle medier for at skabe textur og interesse, uden at miste kontrol og mulighed for redigering. Og så arbejder jeg gerne uden referencer og afprøver mange stilarter og metoder. 

Mine illustrationer har en tendens til at hælde mod det semi-realistiske med fantasy elementer. 

 

 

Anori-chan

 

Mit navn er Michelle Rivas, eller bedre kendt på nettet som Anori-chan! Jeg er en selvlært tegner fra Aarhus-området og er meget inspireret af japansk kunst, tegneserier og art noveau. Jeg tegner oftest traditionelt med tusch, farveblyant og akvarel, men også digitalt, og laver alt fra illustration og (forhåbentligt snart) comics. Jeg elsker fantasy, og elvere – særligt elverpiger – er nogle af mine yndlingsmotiver at tegne. 

 

 

Thorkild Skov

 

Thorkild Skov, f 1985, arbejder til dagligt som både forfatter og illustrator.

Efter at have brugt en del år på Handelshøjskolen i Aarhus, stoppede han i 2010 for at forfølge en mere kreativ vej – og har siden ikke set sig tilbage.
i 2015 udgav Dreamlitt Sagaen om Mom som han skrev sammen med sin mor, og de har endnu en gang arbejdet sammen på den netop udgivne Lue, som er første bind i Skovhuggerens Saga, der pt er planlagt til at omfatte tre bind.
Som illustrator arbejder han primært for Ulven og Uglen, hvor han bla. har lavet omslagene til Brandon Sandersons En Konges Vej bind 1 og 2.
En stor del af fritiden bliver brugt på vikinge-kamp og re-enactment. Udover at være en meget fysisk sport, har kendskabet til det at kæmpe med stålvåben, også haft stor indflydelse hans daglige arbejde, da det hjælper med at forstå hvordan kampscener kan beskrives, både visuelt og på skrift.

 

 

Rasmus Jensen Illustration

 

Rasmus Jensen, født 1976.

Jeg har tegnet lige siden jeg kunne holde en blyant. I 1998 blev jeg  uddannet som animator på Animation Værkstedet i Viborg.

Jeg var så heldig at få arbejde lige efter skolen hos DreamWorks i Vancouver Canada. De næste 6-7 år arbejdede jeg på forskellig animationsfilm rundt omkring i Europa,

blandt andet Asterix og Vikingerne, jeg nåede også lige at runde computerspil branchen, inden jeg i 2008 blev selvstændig illustrator......og har haft travl lige siden. 

Jeg har altid interesseret mig for fantasy, og har gennem tiden arbejdet for forskellige spilfirmaer rundt omkring i verden.

I min fritid nyder jeg at sejle i min sejlbåd i middelhavet, og forsøger hele tiden at forbedre mine kunstneriske evner.

 

 

Viki Munksgaard Illustration

 

Jeg ELSKER at tegne, og er vild med Fantasy!

Jeg er uddannet på Designskolen Kolding, hvor jeg har en Master i Illustration. 

Mit skaberhjerte banker for magi, fantasi, positivitet og den gode historie. Det er et gennemgående tema i alle mine værker. For det er netop det, jeg er; en historiefortæller med blyant og pensel. Min streg er fabulerende, men figurativ. Stilen udtryksfuld og farverig.

Jeg arbejder primært med vandfarver, blæk, tusch og alle mulige slags farveblyanter, men også men akryl på malerier i en større skala.

Jeg nærer stor kærlighed for små, skøre genstande, mystiske væsner og finurlige dyr. Der er som regel altid en stor detaljerigdom at udforske i mine billeder, ligesom glæden også altid er en fast bestanddel. 

Farvestrålende værker til barnet og drømmeren i os alle.

 

 

MeMa v. Mette-Marie Riel

 

Mette-Marie, eller MeMa, har i mange år brugt tegningen som et våben mod livets mange udfordringer. Det startede med at være en en slags eskapisme og et teapeutisk virkemiddel, der senere udviklede sig til en afhængighed. MeMa har leget med mange genrer inden for tegningen, og har i de senere år fundet sig bedst tilpas i genrer som fantasy og sci-fi. Specielt er genren Steampunk blevet et hit, og hun har til tider også bevæget sig ud i high fantasy. Ofte er de to genrer blevet kombineret. Illustrationer og tegneserier er hendes store passion, og hun føler sig mest hjemme i blyantens, akvarellerens og tuschens verden (Det er hændt at nogle illustrationer er blevet farvelagt digitalt!). Sommetider har hun turde bevæge sig ud i lidt flere vovede kunsteriske malermetoder som at bruge te som farver i stedet for akvarel! Men skal Mema tilbage i sin comfort-zone, så vil hun sætte sig ned og plotte den næste scene til sin tegneserie, helst drikke teen selv og sidst men ikke mindst, lave så mange skitser og thumbnails som overhovedet muligt.

 

 

Kents Tegnestue v. Kent Overby Stück

 

Kent er freelance illustrator og illustrerer indenfor fantasy og horror genren. Han har sin inspiration fra mytologier, folketro, sagn og det okkulte. På hans stand kan man købe trykte værker og følge med i tegneprocessen.

 

 

Bech Art v. Jørgen Bech Pedersen

 

Jørgen illustrerer bøger og spil indenfor fantasygenren og har en særlig interesse i den nordiske folketro, som han også holder foredrag om til festivalen. På hans stand kan man købe hans værker og følge med i hans tegneproces.

 

 

TegneBjarne v. Bjarne Svoldgaard Nielsen

 

Bjarne er freelance illustrator, grafiker og kunstner. Han har blandt andet været med til at lave Pixeline og illustreret Fuglepigen – Den sorte tåge af Peter Ahlén.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies