Om skrivekonkurrencen

Om skrivekonkurrencen

Konkurrencen er slut. Vinderen afsløres på Fantasyfestivalen, søndag 16. september kl. 13.30-14, ved Fortælletrappen i Riddersalen.
 

Som optakt til årets Fantasyfestival afholder Books on Demand og Fantasyfestival en skrivekonkurrence.

Emnet for konkurrencen er overordnet fantasy og magi og temaet er rav.
Konkurrencens tema blev fundet ved at spørge fantasyfans på Facebook. Der kom rigtig mange gode forslag, og valget faldt på rav, som flere foreslog.
Rav har et nordisk islæt, og har i sig selv undergået en nærmest magisk forvandling fra harpiks til et smukt og værdifuldt materiale, der har været brugt til smykker siden oldtiden.
Rav skal indgå som en del af historien, men det er frit for forfatteren at vælge, om rav skal være et bærende element for historien eller indgå som et delelement.

Fantasyfestivalen og BoD ønsker rigtig god fornøjelse med at udfolde dit Fantasy-skrivetalent!

 

Sådan deltager du

Udfold dit skrivetalent

Den bedste Fantasy-fortælling

Har du en fantasyhistorie, du gerne vil fortælle? BoD og Fantasyfestival er på udkig efter de bedste fortællinger inden for genren fantasy. Temaet er “rav” – Nordens guld, og du har muligheden for bl.a. at vinde en komplet bogudgivelse. For at deltage i konkurrencen skal du skrive en kort fantasyhistorie. Det overordnede emne er frit, men "rav" skal indgå på en eller anden måde. Slip fantasien løs og fortæl din magiske historie!

Sådan deltager du (konkurrencen kører fra den 02.05.–15.06.2018)


For at deltage i konkurrence skal du være fyldt 15 år og indsende en kort fantasyhistorie på maks. 24.000 anslag med 1,5 linjeafstand. Dit bidrag skal fremsendes i et Word- eller PDF-dokument til info@bod.dk senest d. 15. juni 2018 kl. 12.00.
 

Sådan kan du vinde

Konkurrencebidragene vil blive vurderet af en jury, der består af forfatterne Teddy Vork og Lene Krog, en repræsentant fra Arnold Busck i Esbjerg samt en repræsentant fra Fantasyfestival og en fra Esbjerg Kommunes Biblioteker.

Vinderen vil blive offentliggjort på Fantasyfestival i Esbjerg d. 15 og 16. september 2018.

Du kan læse reglerne for konkurrencen her.

Det kan du vinde

Vinderen vil modtage en præmie, der består af en komplet bogudgivelse. Når vinderen har omsat sin præmie til en bogudgivelse vil vinderen få en plads på førstkommende Fantasyfestival efter udgivelsen. (Såfremt præmien omsættes til en bog inden for fantasygenren).

Selve bogudgivelsen består af:

  • En BoD Comfort bogudgivelse
  • Korrektur af op til 200 normalsider
  • Et BoD Premium omslagsdesign
  • Tryk af 10 eksemplarer, der omdeles i fantasy læsekredse af Fantasyfestival.
  • Et blogindlæg på BoD’s blog
     

Vigtige datoer

Konkurrencen kører, og bidrag kan indsendes til BoD
02.05.–15.06.2018

Juryen voterer, og der udpeges en vinder
30.06.–31.08.2018

Vinderen får besked
senest 31. august 2018

Prisoverrækkelse i forbindelse med Fantasyfestival
15. og 16. september 2018

Konkurrencebetingelser

Husk at læse deltagerbetingelserne først. Du finder dem her.